Så det gør vi heller aldrig (helt). Adgang til support 24/7/365 er helt afgørende for tryghed i hverdagen. Det får du hos os.
Vores vagttelefon bliver altid besvaret af et medlem af ledelsen. Hvis ikke telefonen bliver taget inden for de første seks ring, ringer den videre til resten af ledelsen på én gang. Det forpligter. Med over 200 forsyningsvirksomheder er denne service nemlig kun mulig, hvis anlæggene er godt bygget.
*Vagtordningen er gratis, men du betaler for medgået tid for arbejdet samt et opstartstillæg.
Indrømmet: Vi er nørder, når det kommer til eltavler. Vi designer og bygger eltavlerne på vores eget værksted, der ligger klods op ad projektafdelingen. Det sikrer sammenhæng mellem tavlebygger og projektteamet – og giver det bedste resultat i sidste ende (hvis du spørger os).
Vores erfaring med spildevandsanlæg gør, at vi har et ekstra fokus på strukturen i el-installationen. Hvis en sikring sprænger, skal det være nemt at lokalisere den. Derfor er en komplet opmærkning af vores tavler et must for os. Vi er først tilfredse, når det er en fryd at åbne lågen ind til eltavlen. Denne struktur medfører også en rød tråd hele vejen fra kabelopmærkning, klemmer, sikringer, PLC-program, og selv den alarm du får ud fra SRO-anlægget.
Din forsyning bliver hverken det første eller sidste, vi kommer til at arbejde med. Du starter derfor ikke fra bunden med os. Spildevand har det med at kræve komplicerede automationsløsninger. Det passer os glimrende. Vi elsker udfordringer og muligheden for at inddrage ny teknologi i vores løsninger.
DME gør ikke min arbejdsdag nemmere. De gør den sjovere. Det vi drømmer om, kan de som regel få til at blive virkelighed. Derfor er DME med til at gøre mit arbejde mere kompliceret – på den gode måde.
— René Jørgensen, projektleder på Vandmiljø Randers A/S