PLC-programmering
Vi bygger PLC-programmer efter en fast standard, så de er lette at udvide og fejlfinde på.
Vores mål er at gøre dine PLC-programmer så enkle som muligt. Det er ikke nødvendigvis nogen nem opgave, men det kommer dig til gode i sidste ende. Derfor bygger vi alle vores programmer efter samme standard, så betjeningen altid er ens. Det gør det også nemmere at udvikle og fejlfinde på dit anlæg.
Når vi designer programmerne tænker vi ikke kun på selve driftssituationen. Vi tager også højde for, hvad der kan gå galt og laver en backup-plan for det. Det giver dig både større driftssikkerhed og mindre bøvl, hvis uheldet alligevel skulle være ude.
Vi har efterhånden programmeret rigtig mange PLC-anlæg til forsyningsbranchen. Det giver os en bred viden inden for alle led i processen, og vi kender de typiske udfordringer. Derfor starter vi altid med en funktionsbeskrivelse. Når den er på plads går vi i gang med at designe, programmere og teste – og vi stopper ikke før det hele virker.
Selvom vi kan prale af mange års erfaring, kan vi stadig godt blive endnu bedre. Derfor tager vi hvert år på efteruddannelse hos Siemens. Det gør at vi kender Siemens systemerne ud og ind og har let adgang til ekstraordinær support, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det kan sætte en hel produktion i stå, hvis blot en enkelt PLC driller. Det går ikke kun udover dig, men også dine kunder i den anden ende. Derfor kan du altid ringe til os – døgnet rundt. Sammen får vi løst problemet hurtigst muligt, så borgerne og driften oplever færrest mulige gener. Det giver dig en ekstra tryghed i hverdagen.
*Vagtordningen er gratis, men du betaler for medgået tid for arbejdet.