DME søger datatekniker til at sikre og beskytte Danmarks kritiske infrastruktur

Til kontoret i Holstebro

Er du passioneret omkring IT-sikkerhed, og ønsker du at være med til at beskytte den kritiske infrastruktur, der holder samfundet i gang? Så har vi drømmejobbet til dig!

Kendetegnet for vores kunder er, at de opererer i en sektor, hvor selv små svagheder kan have store konsekvenser, og derfor er IT-sikkerhed ikke blot vigtigt, det er fundamentalt. Vi oplever en markant vækst i antallet af hostede kunder, og behovet for robuste sikkerhedsløsninger er større end nogensinde. For at kunne sikre fortsat høj kvalitet og pålidelighed, søger vi endnu en engageret kollega til at styrke vores IT- og netværksafdeling.

Bliv en del af et stærkt team, med ansvar og indflydelse

Som datatekniker hos DME får du en bred kontaktflade både internt og med vores kunder i forsyningssektoren. Du vil arbejde med spændende og varierede emner som datacentre, bærbare enheder og IT-sikkerhed. Her vil du få muligheden for at sætte dit præg på udviklingen og tage projektlederansvar for både interne og eksterne projekter. Dette sker i tæt dialog med IT-chefen og i løbende samarbejde med erfarne kollegaer på tværs af afdelinger.

Du bliver en del af et team bestående af to datateknikere, tre netværksspecialister, herunder en elev, samt IT-chefen. Teamet er kendetegnet ved, at alle bidrager og løfter i flok, uanset opgavens størrelse. Samtidig er der fokus på, at hver enkelt medarbejder specialiserer sig og har sit eget ansvarsområde.

Din hverdag består af

  • Udbygning og vedligeholdelse af servere, storage og Vmware platform
  • Installation og vedligeholdelse af Windows servere, AD, distribuerede apps og VDI
  • Installation af PCere i tæt samarbejde med dine kollegaer i IT-afdelingen
  • Support til kollegaer og, på sigt, eksterne brugere/kunder

Vi støtter dig hele vejen 

Hos DME sætter vi en ære i at tingene bliver godt forberedt, gennemarbejdet og lavet helt færdigt. 
For at sikre den bedste mulige udvikling for dig vil du få tilknyttet en mentor, som vil guide dig baseret på dine behov, lige fra kaffepauser, procedurer, firewall regler og IT-tekniske spørgsmål. 

Efter det første år forestiller vi os, at du begår dig hjemmevant i organisationen og ved, hvor du kan finde den nødvendige sparring. Du arbejder selvstændigt inden for dit ansvarsområde.

Ser vi 1½-2 år frem, er du klar til at varetage dine egne projekter og opgaver hos kunderne selvstændigt. Derudover vil du blive emne-ansvarlig for et IT-område.

En social kultur med en stærk holdånd

Vi tilbyder en spændende hverdag med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling. Vores kultur er præget af en humoristisk omgangstone og et engageret miljø med løbende vidensdeling og støtte til din faglige vækst.

Dine kvalifikationer

Det vigtigste for os er, at din personlighed matcher vores team og virksomhedskultur. 
Vi ønsker os en kollega, der nyder at:

  • Være serviceorienteret og imødekommende
  • Indgå i et team og være en teamplayer
  • Formidle sin faglige viden til ikke-fagfolk
  • Tage ansvaret for opgaver og arbejde selvstændigt samt struktureret
  • Være nysgerrig og finde gode løsninger

Du sidder måske i dag som IT-supporter, men ønsker at udvide dine kompetencer uden at slippe supporten helt. Måske er du uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Uanset baggrund har du solid erfaring med Windows- og Office-miljøet, og du behersker både mundtlig og skriftlig dansk. 

Fik du svar på alt? 

Vil du vide mere om DME og denne spændende stilling? Så er du meget velkommen til at kontakte HR Chef Maria Olesen på tlf. 2336 3544 eller mlo@dme.as.        

Ansøgningen skal sendes til jobbank@dme.as

Husk at skrive i emnefeltet ”Ansøgning som datatekniker”

Læs mere om DME som arbejdsplads her

 

Søg via Jobindex

Hvis du har en brugerprofil på Jobindex, kan du søge direkte via din profil. 

Søg via Jobindex

 

Dansk Miljø- & Energistyring A/S (DME)

DME har siden 1988 specialiseret sig i opbygning, service og udvidelse af el- og automationssystemer inden for forsyningssektoren (fjernvarmeværker, vandværker, renseanlæg og biogas).

Hos DME er vi ca. 90 medarbejdere med hovedkontor i Holstebro og en afdeling i Aalborg. Størstedelen af dine kommende kolleger består af elektrikere, el-installatører, maskinmestre og automationsteknologer, der arbejder med hele automationsprocessen. (Fra projektering, produktion af tavler, programmering af PLC, netværksprogrammering, OT-sikkerhed, SCADA-programmering til idriftsættelse). Vi arbejder som ét hold, hvilket skaber både stærkt internt sammenhold og gør os til en pålidelig sparringspartner for vores kunder.

keyboard_arrow_up