Elektrikerlærling indenfor automation

Drømmer du om at komme i lære i en sund virksomhed, der efterfølgende giver forskellige karrieremuligheder? Finder du det spændende at arbejde med bæredygtige løsninger indenfor forsyningsbranchen?

Så er det da netop dig vi søger!

Dansk Miljø- & Energistyring A/S (DME) har siden 1988 specialiseret sig i opbygning, service og udvidelse af el- og automationssystemer inden for fjernvarmeværker, vandværker, renseanlæg og biogas. Erfaringen er siden da vokset, medarbejdernes kompetencer er styrket og vores gode omdømme har bredt sig.

En læreplads med mange muligheder
Det er vigtigt for os, at vi bidrager til at uddanne landets bedste lærlinge, hvilket vi har gode forudsætninger for, da vi har specialister indenfor hele automationsdelen: Fra projektering, produktion af egne tavler, programmering af PLC, netværks opsætning, OT-sikkerhed, SCADA-programmering til idriftsættelse. Vi stiller op som ét hold, hvilket gør os til en stærk sparringspartner for vores kunder samtidig med, at det giver et stærkt internt sammenhold.

Som lærling hos os vil du både være med til at bygge vores tavler og være med ude og lave tavleombygning samt idriftsættelse af nye anlæg hos kunderne. Du vil opleve, at det du ”forbereder på værkstedet” er du selv med til at idriftsætte. Det er særligt ude ved kunderne, at den rigtige læring opstår, derfor skal du forvente, at du skal bruge en stor del af din tid ude hos kunderne. Vores kunder er placeret i hele landet og derfor skal du forvente omkring +25 rejsedage det første år.

Ser vi ét år frem er et succeskriterie hos os, at du føler dig hjemmevant i organisationen og ved hvor du kan finde sparring. Derudover giver vi mulighed for, at du allerede efter det første år kan komme forbi én af de øvrige fagområder, hvor du f.eks. kan blive involveret i at projektere en eltavle eller programmere en styring til en mindre pumpe.

Vi slipper dig først, når du er klar
Hos DME sætter vi en ære i, at tingene bliver godt forberedt, gennemarbejdet og lavet helt færdigt. For at sikre den bedst mulige udvikling for dig, vil du også få tilknyttet en mentor. Mentoren vil sikre, at du får en solid introduktion og oplæring fra vores eget værksted, hos kunderne, samt i brugen af vores værktøjer.

En social kultur med en stærk holdånd
Vi tilbyder en spændende hverdag, hvor vidensdeling prioriteres højt. Derfor afholder vi jævnlige tavlemøder med dette formål for øje. Din egen motivation og interesse er afgørende, og vi støtter op med nødvendig sparring.

Vores arbejdskultur er præget af en humoristisk omgangstone og et engageret samt fagligt kompetent miljø. Vi vægter at bruge tid med hinanden og derfor vil du opleve, at når du ikke er på indkøring hos vores kunder, en fast arbejdstid fra 7:30-16:00 og fredag 7:30-14:00. Vi har desuden en utrolig aktiv personaleforening, med mange forskellige aktiviteter året rundt.

Hvem er du?
Som person er du nysgerrig og ønsker at dygtiggøre dig. Du er omhyggelig og har fokus på kvalitet frem for hastighed. Du er desuden en god kollega, som holder hvad du lover.

Fik du svar på alt?
Vil du vide mere om DME og denne spændende stilling? er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Thomas Baunbæk på tlf. 2323 9956 eller HR Chef Maria Olesen på tlf. 2336 3544.

Ansøgningen skal sendes til mailen: jobbank@dme.as
Husk at skriv i emnefeltet ”Ansøgning til Elektrikerlærling”

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater så send snarest din ansøgning.

Du kan også læse mere om os og vores projekter HER

Vi glæder os til at høre fra dig og ikke mindst at byde dig velkommen.
 

Dansk Miljø- & Energistyring A/S har vi leveret automationsløsninger til forsyningsbranchen i mere end 30 år.  Over tid har vi udviklet og forfinet en lang række funktioner og produkter til f.eks. energioptimering, fjernbetjening af SRO-anlæg, IT-sikkerhed og udveksling af data. Vi er ca. +80 medarbejdere med hovedlokation i Holstebro og en afdeling i Aalborg. Grundstenene i DME bygger på: tilfredse kunder, én god arbejdsplads og fornuftig økonomi. 

keyboard_arrow_up